Der er noget mange af os tror, men sj\u00e6ldent siger h\u00f8jt:<\/p>\n
En god kristen burde ikke v\u00e6re mismodig.<\/p>\n
Hvis jeg troede mere. Hvis jeg bad mere. Hvis jeg fandt den rigtige s\u00e6tning eller den rigtige podcast. S\u00e5 ville mismodet forsvinde.<\/p>\n
Det er en stille tanke. Men den sidder i de fleste af os. Og den har en pris.<\/p>\n
Den f\u00e5r os til at skjule, at vi har det sv\u00e6rt. Den f\u00e5r os til at spille rask, mens vi inde under t\u00e6ppet b\u00e6rer en tyngde, vi ikke ved, hvad vi skal stille op med. Den l\u00e6gger en ekstra byrde oven p\u00e5 den, der er der i forvejen.<\/p>\n
Lad mig sige det helt enkelt:<\/p>\n
Mismod er ikke et tegn p\u00e5 svag tro. Det er en menneskelig erfaring, Jesus selv tog del i.<\/p>\n
Det skriver evangelierne om tre forskellige steder. Hver gang st\u00e5r det \u00e5bent. Hver gang st\u00e5r det uden forklaring.<\/p>\n
I Getsemane<\/p>\n
Aftenen f\u00f8r Jesus skulle d\u00f8, gik han ind i en olivenhave med sine tre n\u00e6rmeste disciple. Han skulle bede.<\/p>\n
\u201cHan var s\u00f8rgmodig og urolig. \u2018Jeg er dybt bedr\u00f8vet her op til min d\u00f8d,\u2019 udbr\u00f8d han. \u2018Bliv her og hold jer v\u00e5gne, mens jeg beder!\u2019\u201d (Matt 26,37-38 \u2014 BPH)<\/p>\n
L\u00e6g m\u00e6rke til ordene. S\u00f8rgmodig. Urolig. Dybt bedr\u00f8vet.<\/p>\n
Det er ikke en h\u00f8j-funktionerende s\u00f8n af Gud i fuld kontrol over sine f\u00f8lelser. Det er en mand p\u00e5 kn\u00e6 i m\u00f8rket, der ikke kan b\u00e6re det, der venter ham.<\/p>\n
Og han beder:<\/p>\n
\u201cFar, hvis det er muligt, s\u00e5 tag det her lidelsens b\u00e6ger fra mig. Dog ikke som jeg vil, men som du vil.\u201d (Matt 26,39 \u2014 BPH)<\/p>\n
Han bad om at slippe. B\u00e6geret blev ikke taget fra ham.<\/p>\n
Han bad tre gange. Tre gange.<\/p>\n
Ved Lazarus\u2019 grav<\/p>\n
Tidligere havde han mistet en ven. Lazarus var d\u00f8d. Jesus kom for sent \u2014 bevidst. Han vidste, hvad han skulle g\u00f8re.<\/p>\n
Men det er ikke det vi l\u00e6ser om f\u00f8rst.<\/p>\n
\u201cDa Jesus s\u00e5 hende [Maria] gr\u00e6de og h\u00f8rte de andres gr\u00e5d, blev han heftigt opr\u00f8rt i sin \u00e5nd.\u201d (Joh 11,33 \u2014 BPH)<\/p>\n
Og s\u00e5 det korteste vers i Bibelen:<\/p>\n
\u201cJesus brast i gr\u00e5d.\u201d (Joh 11,35 \u2014 BPH)<\/p>\n
Han gr\u00e6d. Selvom han vidste, at Lazarus f\u00e5 minutter senere ville komme ud af graven, gr\u00e6d han.<\/p>\n
Han gr\u00e6d ikke for det, han ikke vidste. Han gr\u00e6d for det, han f\u00f8lte.<\/p>\n
Smerten fjernede ikke det, han skulle g\u00f8re. Men den var der. Og han skjulte den ikke.<\/p>\n
P\u00e5 korset<\/p>\n
Klokken tre om eftermiddagen. M\u00f8rket havde lagt sig over jorden i tre timer.<\/p>\n
\u201cKlokken tre r\u00e5bte Jesus h\u00f8jt: \u2018Eli, Eli! Lema sabaktani?\u2019 Det betyder: \u2018Min Gud! Min Gud! Hvorfor har du forladt mig?\u2019\u201d (Matt 27,46 \u2014 BPH)<\/p>\n
Det er m\u00e5ske den mest forf\u00e6rdelige s\u00e6tning i hele Bibelen.<\/p>\n
S\u00f8nnen \u2014 der havde levet i Treenighedens uafbrudte f\u00e6llesskab fra evighed af \u2014 r\u00e5bte ud i et \u00f8jeblik, hvor han var blevet uendelig alene.<\/p>\n
I d\u00e9t sekund blev verdens synd lagt p\u00e5 ham. Alt det vi har gjort. Alt det vi har skjult. Alt det vi aldrig skulle have gjort. Det blev lagt p\u00e5 ham \u2014 og Faderen, som er hellig, m\u00e5tte vende sit ansigt bort.<\/p>\n
Det er den dybeste ensomhed, der nogensinde har eksisteret. At v\u00e6re S\u00f8nnen og samtidig v\u00e6re afsondret fra Faderen. At b\u00e6re alt det, der st\u00e5r imellem Gud og menneske \u2014 alene. Forladt af familie. Forladt af venner. Og i d\u00e9t ene \u00f8jeblik ogs\u00e5 af Faderen selv.<\/p>\n
For at du og jeg aldrig skulle st\u00e5 der.<\/p>\n
Hvad det betyder for dig og mig<\/p>\n
Jesus var s\u00f8rgmodig. Han var urolig. Han var dybt bedr\u00f8vet. Han gr\u00e6d. Han skreg.<\/p>\n
Hver gang var det legitimt. Hver gang var det menneskeligt. Hver gang var det tro.<\/p>\n
Det vi har glemt \u2014 eller m\u00e5ske aldrig f\u00e5et lov til at h\u00f8re \u2014 er at mismod ikke er det modsatte af tro.<\/p>\n
Mismod er noget en troende krop og en troende sj\u00e6l g\u00f8r, n\u00e5r den m\u00f8der noget, der er for stort.<\/p>\n
Den g\u00f8r det sammen med Jesus. Aldrig udenfor ham.<\/p>\n
N\u00e5r du er mismodig i dag, s\u00e5 er du i selskab med Ham, der har b\u00e5ret det hele vejen til korset.<\/p>\n
Han kender det indefra. Han skjulte det ikke. Han spillede ikke rask.<\/p>\n
Han bad om at slippe, vidste at han ikke ville, og gik lydigt vejen alligevel.<\/p>\n
Hebr\u00e6erbrevet skriver det s\u00e5dan:<\/p>\n
\u201cLad os rette blikket fremad mod Jesus, som startede os p\u00e5 troens vandring og ogs\u00e5 vil f\u00f8re os til m\u00e5let. Ved at se frem til den gl\u00e6de, der ventede ham, kunne han udholde skammen og d\u00f8den p\u00e5 korset, og nu sidder han p\u00e5 tronen ved Guds h\u00f8jre h\u00e5nd.\u201d (Hebr 12,2 \u2014 BPH)<\/p>\n
Du var den gl\u00e6de, han s\u00e5 frem imod.<\/p>\n
F\u00e6llesskabet med dig. At du skulle kunne st\u00e5 frit overfor Faderen \u2014 uden afstand, uden skam, uden forladthed. At du skulle kunne komme hjem.<\/p>\n
Han blev forkastet, s\u00e5 du kunne blive accepteret.<\/p>\n
Han blev alene, s\u00e5 du aldrig skulle v\u00e6re det.<\/p>\n
Han bar hele afstanden mellem himmel og jord, s\u00e5 der ikke l\u00e6ngere er afstand mellem dig og din himmelske Far.<\/p>\n
Og derfor lyder hans sidste ord til disciplene, inden han stiger op til himlen:<\/p>\n
\u201cOg husk: Jeg er altid hos jer indtil verdens ende.\u201d (Matt 28,20 \u2014 BPH)<\/p>\n
Du er ikke alene i dit m\u00f8rke.<\/p>\n
Ogs\u00e5 n\u00e5r du ikke kan se ham. Ogs\u00e5 n\u00e5r du ikke kan m\u00e6rke ham. Han er der \u2014 t\u00e6t p\u00e5.<\/p>\n
Han har lovet det. Og han har b\u00e5ret prisen for at kunne holde det l\u00f8fte.<\/p>\n
Hvad ville du svare, hvis Jesus stillede dig sp\u00f8rgsm\u00e5let i dag:<\/p>\n
\u201cHvor b\u00e6rer du noget mismod, du ikke har vovet at sige til mig?\u201d<\/p>\n
Skriv det gerne \u2014 eller bare svar ham stille. Det er der, det vigtige sker.<\/p>\n
Hermed mit take p\u00e5 tirsdags teologi \u2014 Ha' en velsignet dag og giv dit input til samtalen \ud83d\ude4f<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
There is something many of us believe but rarely say out loud.<\/p>","protected":false},"author":3,"featured_media":2890,"comment_status":"closed","ping_status":"","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_acf_changed":false,"footnotes":""},"categories":[32],"tags":[],"class_list":["post-2907","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-tirsdags-teologi"],"acf":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/aabenkirkekbh.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/2907","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/aabenkirkekbh.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/aabenkirkekbh.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/aabenkirkekbh.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/users\/3"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/aabenkirkekbh.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=2907"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/aabenkirkekbh.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/2907\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":2924,"href":"https:\/\/aabenkirkekbh.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/2907\/revisions\/2924"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/aabenkirkekbh.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/media\/2890"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/aabenkirkekbh.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=2907"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/aabenkirkekbh.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=2907"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/aabenkirkekbh.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=2907"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}