Kærlighed kalder

Måske så du det. Midt i VM i USA scorer den tyske landsholdsspiller Felix Nmecha, og mens et helt stadion jubler, gør han noget uventet. Han knæler, tager en usynlig krone af sit hoved og lægger den ned på græsset. Bagefter forklarede han hvorfor: "Jeg lægger min krone foran Kongen."

For øjnene af millioner gav han sejren tilbage til Gud.

Han fandt ikke selv på det. Han hentede det fra et af de mest storslåede syn i Bibelen. I Åbenbaringen ser Johannes ind i himlen, hvor de ældste sidder omkring Guds trone:

"De tog deres sejrskranse af og lagde dem ned foran ham og råbte: „Herre, vores Gud, du er værdig til at få al ære, hyldest og magt, for du har skabt alle ting.”" (Åbenbaringen 4,10-11 — BPH)

En sejrskrans var datidens sejrskrone. Og det er præcis det billede, vores eget band, ÅbenLovsang, åbner deres nye sang med. Den hedder "Kærlighed kalder", og de første linjer lyder:

Linjerne fra «Kærlighed kalder» er ikke gengivet her — hør sangen med ÅbenLovsang via linket i artiklen.

Her er det mærkelige: at lægge kronen ned lyder som et tab. Men alle, der har prøvet det, ved, at det er en lettelse. For de fleste af os går rundt med en krone, vi aldrig var bygget til at bære — presset for at være nok, bevise noget, holde det hele oppe selv. Vi prøver alt muligt andet for at fylde det tomme rum indeni, og vi står lige så tomme bagefter.

Der var engang mange, der forlod Jesus, fordi hans ord var for hårde. Så vendte han sig til de nærmeste og spurgte, om de også ville gå. Peter svarede:

"Herre, hvor skulle vi gå hen? Du taler de ord, som giver evigt liv." (Johannes 6,68 — BPH)

Peter havde ikke styr på det hele. Men han vidste én ting: der er ingen andre steder at gå hen.

Og læg mærke til, hvem der kalder på hvem. Sangen hedder ikke "Jeg kalder". Den hedder "Kærlighed kalder". Det er ikke dig, der skal kæmpe dig op til Gud. Det er hans kærlighed, der rækker ned først.

"Vi elsker, fordi han elskede os først." (1. Johannesbrev 4,19 — BPH)

Derfor kan du lægge kronen. Ikke fordi du har fået styr på dit liv, men fordi han allerede har gjort det, der skulle gøres. Sangen slutter, hvor Jesus sluttede på korset:

"Det er fuldbragt!" (Johannes 19,30 — BPH)

Det græske ord er tetelestai. Arkæologer har fundet papyruskvitteringer fra samme tid med netop det ord stemplet henover: betalt. Der er ikke mere at gøre.

Tænk på tabernaklet, Israels helligdom i ørkenen. Der var ingen stole. Præsterne stod altid, for arbejdet var aldrig færdigt — offer efter offer, dag efter dag. Men om Jesus står der, at han satte sig ned. For første gang var noget helt færdigt, gjort én gang for alle.

"Altså er der stadig en hvile i vente til Guds folk." (Hebræerbrevet 4,9 — BPH)

Hvile er ikke belønningen for nok arbejde. Det er startpunktet for dem, der tror, at Jesus mente det, han sagde.

Så gør som Nmecha. Læg kronen. Hør "Kærlighed kalder" her: https://youtu.be/HaR0XIFJ7U0, og prøv at bede versets bøn: "Jeg giver slip på det, jeg har."

På søndag klokken 11 samles vi i Åbenkirke. Kan du ikke være der, så følg med på livestream: https://www.youtube.com/@ÅbenkirkeKBH/streams

Hvad er den krone, du stadig bærer rundt på — det, du har svært ved at lægge ned foran ham? Skriv det i kommentarfeltet.