OC Teens – Onsdag aften er the place to be!
OC Teens er for dig mellem 10-15 år, som vil have det sjovt, få nye venner og opleve, hvad tro også kan være.
Vi mødes hver onsdag kl. 18:30–20:30 i Marketenderiet (Kirsten Walthers Vej 3A)
Hos os handler det om fællesskab, grin, hygge og fede oplevelser. Nogle gange er vi chill, andre gange totalt crazy – og indimellem samles vi for at lovsynge og opleve Gud på en måde, der giver mening for os som teens.
Teen Chill – Max chilleren!
Teen Chill – Max chilleren!
Teen Crazy – Sindssygt sjovt!
Teen Crazy – Sindssygt sjovt!
Teen Praise – Fest med Jesus!
Teen Praise – Fest med Jesus!
💡 Hvorfor OC Teens?
Vi laver OC Teens, fordi vi ved, at teenageårene er en tid fyldt med spørgsmål, valg og nye oplevelser. Det er her, man begynder at finde ud af, hvem man selv er, og hvad man vil med sit liv.
Derfor vil vi skabe et sted, hvor du kan være dig selv uden at føle pres, og hvor der altid er nogen, der lytter og hepper på dig. Et sted, hvor du kan hænge ud med venner, møde nye mennesker og opdage, at tro på Gud ikke er kedeligt eller gammeldags – men levende, relevant og fyldt med håb.
Vi tror på, at Gud har skabt hver eneste teenager med en unik plan og et formål. I OC Teens vil vi hjælpe dig til at opdage mere af, hvem du er i Ham – samtidig med at du har det sjovt, griner igennem og bygger venskaber, der kan holde.
Kort sagt: OC Teens er et fællesskab, hvor du kan vokse i tro, udforske livet og finde ud af, at du ikke står alene.
Forældreinfo
Som forældre er det vigtigt for os, at I føler jer trygge, når jeres børn er til OC Teens. Derfor har vi oprettet en Facebook-forældregruppe, hvor vi deler info om program, aktiviteter og events. 👉 Klik på knappen herunder og tilmeld dig, så er du altid opdateret.
Vi gør også opmærksom på, at vi er en del af LFKU (Landsforeningen for Kristne Ungdomsforeninger). For at deltage i OC Teens’ aktiviteter kræver det et medlemskab, hvilket sikrer, at vi kan lave fede arrangementer med støtte og gode rammer for jeres børn.