Hvilen du ikke er klog nok til at tage – Tirsdags-Teologi: Fra stresset til velsignet

Spørg en tilfældig dansker, om de føler sig helt ajour med ugens opgaver.

Om alt er nået, indbakken er tom, listen er tømt. De færreste kan sige ja.

Vi lever i en verden, der altid vil have det hurtigere, og helst i går. Og fart skaber stress.

Det er mere anstrengende at løbe gennem en by end at gå roligt gennem den, selv når afstanden er den samme.

Det er anden tirsdag i serien Fra stresset til velsignet. Sidst så vi, at Herren er hyrden, der sørger for os.

I dag kommer den næste linje. Den er lille, men den rummer alt.

"Han leder mig til grønne enge og fører mig til stille vandløb." (Sl 23,2 — BPH)

I den engelske gengivelse står der noget, vores oversættelse pakker pænt ind: hyrden får fåret til at lægge sig.

Får er ikke kloge nok til at hvile, når de er trætte. De bliver ved, indtil hyrden tvinger dem ned i græsset.

Hvis vi er ærlige, er vi ikke meget bedre.

Gud har skabt din krop sådan, at hvis du ikke tager fri, tager kroppen fri for dig. På et tidspunkt, du ikke selv har valgt.

Du kender det måske. Du kører og kører, og så bliver du syg lige da du endelig fik en uge uden opgaver.

Gud kunne have skabt os uden behov for søvn. Han gjorde det ikke.

Du kommer til at sove omkring en tredjedel af dit liv. Hvorfor ville en Gud, der kun giver dig firs eller halvfems år, lade en tredjedel gå til spilde i søvn?

Fordi det ikke er spild. Fordi han vil lære dig, at hvile hører livet til.

Han satte den så højt, at han skrev den ind i De Ti Bud, side om side med du må ikke slå ihjel og du må ikke lyve:

"Året rundt, også i såtid og høsttid, skal I arbejde seks dage i ugen. Den syvende dag skal I hvile fra jeres arbejde." (2 Mos 34,21 — BPH)

Læg mærke til de fire ord: også i såtid og høsttid. Også når det er allermest travlt.

Der findes ingen sæson, hvor buddet holder pause. Er du revisor, og er det marts, skal du stadig holde fri en dag. Er du selvstændig midt i højsæsonen, gælder det stadig.

En sabbat gør tre ting. Den hviler kroppen. Den vender dit fokus mod Gud. Og den lader følelserne op igen.

Det sidste er det, en fridag med noget, du elsker at lave, gør ved os. En hobby. En gåtur. Noget, der giver dig energi tilbage.

Det behøver ikke være om søndagen. Vælg selv dagen.

Men kald den ikke "min fridag". For så snyder du på den. Du ser alt det, der ligger og venter, og tænker: det når jeg lige.

Kald den din sabbat. Så bruger du den til det, Gud gav den til.

Og hvis du får dårlig samvittighed, når du hviler, så husk, at Jesus ikke havde det.

Igen og igen trak han sig tilbage efter en travl periode og sagde til sine venner: kom, vi tager væk et stykke tid. Han følte sig ikke skyldig over det.

Han vidste, at hvis du ikke kommer væk, går du i stykker.

Hvilken dag er din sabbat? Og hvornår holdt du sidst helt fri, uden at snyde?

Er du god eller dårlig til at hvile? Vær ærlig i kommentarfeltet.

Det bedste i dig kræver hvile. Du spilder ikke tid, når du hviler. Du adlyder.