Vend dig mod lyset – Tirsdags-Teologi: Fra stresset til velsignet

Kan du huske, hvordan skygger så ud, når du var barn og lå i din seng om aftenen?

Jakken over stolen blev til en mand. Grenen udenfor blev til en klo.

Ingenting kunne egentlig gøre dig noget. Men skyggerne var større end tingene selv, og derfor var de skræmmende.

Vi bliver voksne, men skyggerne følger med. De hedder bare noget andet nu.

Femte tirsdag i Fra stresset til velsignet. I dag om det, vi alle kommer igennem: dalene.

Vi går alle gennem dale.

Nogle gange er det dødens dal, når vi mister en, vi elsker. Men det kan lige så godt være gældens dal. Konfliktens dal. Tvivlens eller nedturens dal.

Tab hører livet til, og ingen slipper udenom.

David gemmer det ikke væk:

"Skal jeg end vandre gennem dødsskyggens dal, har jeg dog intet at frygte, for du går ved min side, din hyrdestav beskytter mig." (Sl 23,4 — BPH)

Læg mærke til det ene ord: skygge. Det er ikke tilfældigt.

En skygge kan ikke gøre dig fortræd. En lastbil kan køre dig ned, men lastbilens skygge gør dig ingenting.

Og skygger er altid større end det, der kaster dem. Det er derfor, frygten så tit bliver værre end selve tingen.

Vi bruger mere energi på angsten for det, der kunne ske, end på det, der faktisk sker.

Og her er den gode nyhed, som ligger gemt i selve ordet. Der findes ingen skygge uden et lys. En skygge er beviset på, at lyset er der.

Vil du ikke være bange i dalen, så skal du ikke stirre på skyggen. Du skal vende dig om og se mod lyset.

Så længe dine øjne hviler på lyset, kan skyggen ikke skræmme dig. Og Jesus siger om sig selv, at han er verdens lys.

David bad sådan her, da han var allermest presset og gemte sig for en konge, der ville slå ham ihjel:

"Når jeg er modløs og opgivende, viser du mig den vej, jeg skal gå." (Sl 142,4 — BPH)

Der er en hvile i det. Du behøver ikke kende alle svarene. Du skal bare kende ham, der gør.

Når du er klar til at give op, ved han, hvad du skal gøre.

Det er også værd at sige, at frygt og sorg ikke er det samme.

Bibelen siger aldrig sørg ikke eller græd ikke. Sorg er sund. Det er sådan, vi kommer igennem tabene.

Men frygt lammer os, og derfor står der frygt ikke igen og igen i Skriften.

Sorgen må du gerne give plads. Frygten skal du vende ryggen til, ved at vende dig mod lyset.

Så hvis du står i en dal lige nu, så prøv det. Stir ikke på det mørke. Løft blikket mod Jesus, én dag ad gangen, og gå videre.

Hvilken dal går du igennem for tiden — og hvad ville det ændre at vende dig mod lyset?

Hvad har hjulpet dig gennem en mørk tid? Skriv det gerne i kommentarfeltet.

Skyggen er stor. Lyset er større. Gå videre.