Videoen jeg slettede

Jeg optog engang en video som jeg aldrig postede. Og bagefter slettede jeg den. Jeg vil fortælle dig hvorfor.

Jeg var på en travl tur i Colorado. Et eller to møder hver eneste dag, uge efter uge. Midt i det hele havde jeg lagt en enkelt fridag ind. En dag på snowboard i Breckenridge, et af de første steder i verden der åbnede bjergene for snowboardere. Jeg elsker at stå på snowboard. Det er ren glæde for mig.

Så jeg sad der i skiliften, med bjergene omkring mig og sne på jakken, og optog en lille video om hvor vigtigt det er at gøre noget man elsker. At hvile. At give sig selv lov.

Jeg postede den aldrig. Jeg gik skridtet videre og slettede den helt.

For mens jeg sad der og nød det, gnavede der en dårlig samvittighed i mig. Burde jeg ikke arbejde? Var det i orden at tage en hel dag fri bare for min egen glædes skyld? Hvad ville folk tænke, hvis de så deres præst hygge sig på et bjerg midt i en travl periode?

Tænk over hvor dybt det sad. Jeg var så flov over at have hvilet, at jeg slettede beviset.

Jeg tror mange kender den følelse. Vi kan tage fri med kroppen, men samvittigheden tager aldrig fri. Vi hviler, og bagefter betaler vi for det med skyld.

Men så er der noget jeg ikke kan slippe.

Da Gud gav de ti bud, brugte han én linje på de fleste af dem. "Du må ikke slå ihjel." "Du må ikke stjæle." Kort og klart. Men da han kom til hviledagen, brugte han tre gange så meget plads:

"Husk på sabbatsdagen og hold den adskilt fra andre dage. Du har seks dage om ugen til at udføre dit arbejde og dine daglige gøremål, men den syvende dag er en hviledag, som er indviet til Herren, din Gud. Den dag må du ikke udføre nogen form for arbejde." (2 Mos 20,8-10 — BPH)

Og læg mærke til begrundelsen:

"Jeg brugte seks dage til at skabe jorden, himlen, havet og alt hvad der findes i dem, men jeg hvilede på den syvende dag. Derfor velsignede jeg hviledagen og gjorde den til en særlig dag." (2 Mos 20,11 — BPH)

Gud hvilede. Han var ikke træt. Han hvilede, fordi hvile hører med til et godt liv. Han lagde det ind i selve skabelsens rytme, og han gjorde det til et bud på linje med "du må ikke slå ihjel."

Tænk over det. Vi tager let på hviledagen. Gud tog den så alvorligt at han skrev mest om den.

Senere satte Jesus ord på hvorfor:

"Sabbatten blev til for menneskets skyld – mennesket blev ikke til for sabbattens skyld." (Mark 2,27 — BPH)

Hvilen er en gave til dig. Den er ikke en belønning du skal gøre dig fortjent til. Den er Guds måde at sige: du er mere værd end det du producerer.

Næste uge graver vi i hvilens vande, som Salme 23 taler om. Gud driver os ikke frem foran sig. Han leder os til vand hvor vi kan standse og drikke.

Jeg kan ikke få den video tilbage. Men jeg kan lade være med at slette den næste fridag. Og det kan du også.

Så her er mit spørgsmål til dig: Hvornår holdt du sidst helt fri, uden dårlig samvittighed? Og hvad er du egentlig bange for skal ske, hvis du gør det? Del gerne i kommentarerne.

Du skal ikke gøre dig fortjent til hvile. Den er allerede givet.