Vil du undgå ferie-mareridtet?

Vi var fem mennesker i en lille metal-kiste på vej mod Tyskland, en ferie-forventning på 9 ud af 10. Familie. Hygge. Bøger. Lidt at lave, men ikke for meget.

Christina og jeg. Tre piger. En campingvogn der ikke ligefrem voksede, jo længere vi kørte. Og regn. Hagl faktisk. I dagevis.

Det blev en ferie på 4 ud af 10.

Ikke fordi der var noget galt med vores familie. Ikke fordi Tyskland er et dårligt land. Men fordi der var en enorm kløft mellem det jeg forventede, og det vi oplevede.

Jeg kalder det forventningskløften.

Forventning + Erfaring = Trivsel.

Jo større afstand der er mellem din forventning og din faktiske oplevelse, jo dårligere har du det. Jo mere oplevelsen overgår forventningen, jo bedre. Min campingferie var ikke dårlig. Mine forventninger var bare meget højere end virkeligheden kunne levere.

Maria kendte det godt.

Hendes bror Lazarus var syg. Hun sendte bud til Jesus. Han var ikke langt væk. Hun ventede.

Han kom for sent — mente hun. Lazarus var død. "Herre, hvis du havde været her, var min bror ikke død." (Joh 11,32)

Forventningskløften på maksimal styrke. Hun forventede helbredelse. Hun oplevede tab.

Men Jesus var ikke sen. Han var ved at gøre noget meget større end hun kunne forestille sig.

Forventningskløften er ikke bare et psykologisk problem. Det er sommetider det sted Gud arbejder.

Her er tre ting jeg har lært:

1. Navngiv kløften. Sig det inden I rejser: "Vi har høje forventninger. Lad os snakke om dem." Bevidsthed er allerede halvdelen af løsningen.

2. Forventningsafstemning inden afgang. Sæt jer ned. Spørg: "Hvad drømmer du om i denne ferie? Og hvad er det ene du absolut ikke vil bruge tid på?" En kort samtale kan redde ferie.

3. Et morgen-anker. Én lille rutine der følger dig. En kop kaffe. Et bibelvers. Noget der minder dig om hvem du er og hvem du tilhører, selv når alt andet er anderledes.

"han lader mig ligge i grønne enge, han leder mig til det stille vand. Han giver mig kraft på ny," (Sl 23,2-3)

Han fører. Ikke jeg. Hvile er en gave, ikke noget vi præsterer os frem til.

Og han fører sommetider ad veje der ligner en metal-kiste i tysk sommerregn.

Hvad er jeres bedste ferieråd? Hvad har I lært der gør ferien til hvile og ikke bare et venterum? Skriv det i kommentarerne.

Sænk forventningen.

Hæv åbenheden.

Lad Gud lede.