København kan ofte føles som en åndelig ørken, en by der tørster efter dybere formål og mening.

Husker du første gang, du smagte det levende vand? Øjeblikket hvor din tørstige sjæl fandt en himmelsk oase... Hold fast i den følelse og husk på det sted, hvor din tørst blev stillet. I den kontekst bærer Esajas’ ord endnu mere vægt:

“Jeg forvandler ørken til oase og det tørre land til kildevæld.” Esajas 41:18b

Åbenkirke har en vision om at være dette kildevæld med et fast kirkehjem midt i byens pulserende hjerte. For at denne vision kan blive en realitet, opfordrer vi dig til at lytte til Guds kald og overveje, hvordan du kan bidrage til vores fælles vision.

Husk den gang Elisa bad Israels folk om at grave grøfter i ørkenen, selvom der ikke var en sky på himlen. De handlede i tro, og Gud forvandlede hver grøft til en brønd med livgivende vand. Nu er turen kommet til os. For at realisere denne vision for Åbenkirke, beder vi om din hjælp.

DIN HJÆLP
Forestil dig, at dit bidrag bliver en “brønd” i denne ørken, et sted hvor livgivende vand kan flyde og nære både dig og dine nærmeste. Men hvad betyder det konkret?

Når du graver din brønd med et fast årligt bidrag på fx 7500 kr., skaber du ikke kun en velsignelse for dig selv og din familie, men også en mulighed for at en anden tørstig sjæl kan finde håb og mening. Overvej dette: Med de aktuelle skatteregler, vil et månedligt bidrag på 625 kr. - som i løbet af et år udgør 7500 kr. - i realiteten kun beløbe sig til 412 kr. efter skat. Dette betyder, at for mindre end hvad en daglig kop kaffe koster dig, har du mulighed for at gøre en betydningsfuld forskel og slukke en dyb tørst i en andens liv.

Men lad os se større end det. Hvis hver af de 400 mennesker som kalder Åbenkirke deres hjem, graver en brønd, vil vi nå vores mål på 3 millioner kr. årligt i faste gaver.
Disse ressourcer vil ikke kun styrke vores nuværende aktiviteter, men vil også give os mulighed for at vokse og nå ud til endnu flere i Københavns hjerte. Ligesom Elisa udfordrede folket til at handle i tro, udfordrer vi dig nu. Grav din brønd, lad os sammen se Gud forvandle denne åndelige ørken til en blomstrende oase.

Dit bidrag, uanset størrelsen, vil lede en tørstig person til kilden og guide en vildfaren hjem. Så, lad os sammen grave brønde af håb og forvandling i Københavns åndelige landskab. Så husk på det sted, hvor du følte tørsten blive stillet, og spørg Gud, hvad Han ønsker, at du skal bidrage med til visionen for vores kirke.

VI VIL GERNE BEDE DIG OVERVEJE FØLGENDE:
• Bed & forbered.
• Vær radikal, ikke uovervejet.
• Giv i tro, ikke på kredit.
• Ofre luksus, ikke dagligdagens nødvendigheder.

Ville du overveje at grave en “brønd” for hvert medlem af din familie, der deltager i vores kirke, PLUS en for den person, som du tror vil finde forfriskning fra netop den kilde en dag? Lad os sammen ændre landskabet for vores samfund og by ved at støtte Åbenkirke København.